Showing posts with label Kortdage. Show all posts
Showing posts with label Kortdage. Show all posts

Tuesday, December 8, 2009

Præsentationerne fra Kortdage 2009


Se det du ikke nåede eller gense det som du synes var godt ...
/Sik


Only Danish ...
/Sik


Quote

Præsentationerne fra Kortdage 2009

Onsdag den 18. november
Keynotes
Session 1 Slutbruger GIS
Session 2GISninger om klimaet
Sponsorsession 1
Session 3Jo mere vi er sammen
Session 4Databehandling
Torsdag den 19. november
Session 5Business Intelligence
Sponsorsession 2
Session 6Beredsskab
Session 7GIS-parathedsundersøgelse
Session 8Status på 3D-udvalgets arbejde

Session 9

Planlægning
Session 10Fra luften
Session 11Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?
Session 12Højdemodeller i nye vinkler
Fredag den 20. november
Session 13Hvor skufferne gemmer
Session 14Teknologiske trends

Read more: http://www.geoforum.dk/Default.aspx?ID=8515&Purge=True

Sunday, November 22, 2009

Friday, November 20, 2009

Svampeprogram til otte-årige vandt kortkonkurrence


Det for børn ...
/Sik


Only Danish ...
/Sik


Quote

Det blev holdet bag en GIS-applikation, der henvender sig til otte-årige, der vandt udfordringen og en Nintendo Wii på Kortdage.

Af Jakob Møllerhøj , torsdag 19. nov 2009 kl. 17:11

Vinderne af 'Udfordringen' på Kortdage, som ing.dk beskrev tidligere i dag, blev holdet bag et program, der gør det muligt for børn at teste sig frem til, hvilken svamp, de har fundet i naturen.

En af funktionerne ved programmet går ud på, at brugeren beskriver forskellige egenskaber ved en svamp, og hvilken type skov, svampen er fundet i, og så finder applikationen frem til, hvilken type, der formentlig er talt om.

»Det var sådan noget 'vild med svamp', som de kaldte det. De fik langt de fleste stemmer, så der var ikke tvivl om, hvem der havde vundet,« siger Sik Camon Jensen, der til dagligt arbejder med GIS som systemudvikler i KMD, men under Kortdagene er tovholder på 'Udfordringen', som konkurrencen hedder.

Han havde dog håbet, at de ni deltagere fordelt på tre hold var kommet op med noget endnu mere originalt, end det viste sig at være tilfældet. Alle holdene havde imidlertid valgt udelukkende at koncentrere sig om den bundne del af opgaven, som gik ud på at behandle brugerindsamlede geodata om svampeforekomster rundt om i Danmark.

»De blev meget fokuseret på svampeopgaven, og den kom til at fylde det hele. Det havde jeg ikke lige forventet,« siger han og tilføjer:

»Jeg havde regnet med, at svampene ville være en hurtig lille GIS-opgave, og så ville de gå videre derfra og vende alting på hovedet. Det havde været spændende at se, hvad de havde fundet på, hvis ikke de havde været bundet af en bestemt opgave.«

Til Kortdage næste år forestiller Sik Camon Jensen, at 'Udfordringen' skal gentages, men nok med ændrede spilleregler for at få mere gang i kreativiteten.

»Det er meget svært at tænke uden for boksen, og man kommer meget nemt til at gøre det, man plejer at gøre. Det kunne være interessant at få fat på nogle udviklere, som ikke er vant til tænke på GIS, og så se, hvad der kommer ud af det,« siger han.

Vinderne, som blev fundet ved en afstemning blandt deltagerne på konferencen, vandt hver en Nintendo Wii, mens 2. og 3.-pladsen blev præmieret med en Ipod.


Read more: http://ing.dk/artikel/104293-svampeprogram-til-otte-aarige-vandt-kortkonkurrence

Thursday, November 19, 2009

Danmarks snedigste korthajer skaber interaktivt svampekort


Korthajerne kommer ...
/Sik


Only Danish ...
/Sik


Quote

Ni GIS-specialister dyster i Kolding om, hvem der kan udvikle den bedste kortapplikation til at finde svampearter i Danmark. Konkurrencen varer 24 timer.

Af Jakob Møllerhøj , torsdag 19. nov 2009 kl. 10:55

Lige nu sidder ni eksperter og dyster om, hvem der kan lave den bedste kortapplikation i løbet af 24 timer. Konkurrencen, som går under navnet 'Udfordringen', er et nyt tiltag på Kortdage-konferencen, hvor reglerne er forholdsvist simple:

De ni deltagere inddeles i tre hold og bliver udstyret med en fælles opgave. Herefter har de enkelte hold så et døgn til at komme med et bud på den bedste løsning på opgaven.

»Udfordringen går ud på, at vi gerne vil se forskellige udviklere og repræsentanter for kommunerne, der arbejder med GIS, sætte sig ned og løse en udfordring. De har fået en bunden opgave, og så er der ellers frit slag på alle hylder, når den er løst,« siger Sik Camon Jensen, der til dagligt arbejder med GIS som systemudvikler i KMD, men under Kortdagene er tovholder på 'Udfordringen'.

Der er et par fodnoter forbundet med konkurrencen: Softwaren, der bliver anvendt, skal være gratis og/eller open source, så alle deltagere som udgangspunkt har de samme muligheder. Og så er holdenes sammensætning heller ikke helt tilfældig. De er fordelt, så der eksempelvis er en, der er god til programmering på hvert hold. Og så kan et hold heller ikke bestå af medarbejdere fra samme organisation.

»Der bliver ikke noget med, at et eller andet firma kan stille med et allstarhold, og så kører de den hjem og scorer billige point,« siger Sik Camon Jensen.

Svampejagt
Opgaven, som alle holdene skal løse, tager afsæt i geodata fra hjemmesiden svampeatlas.dk. Her kan brugere landet over indrapportere deres fund af svampearter i den danske muld, hvorefter de bliver vist på et danmarkskort. P.t. er der omkring 40.000 indberetninger. Opgaven består af to dele, hvor den første handler om konfliktsøgning, forklarer en af deltagerne, Mikkel Wendelboe Toft, som er GIS-konsulent ved virksomheden Niras.

»Det vil sige, at hvis man trækker en vej på et kort via et geografisk interface, så skal man kunne se, hvilke svampearter, der vil være truet,« forklarer han og viser nogle blyantsstreger på en blok, der symboliserer problemstillingen.

Stregerne er et af resultaterne af den halvanden times brainstorming, han og de to andre holdkammerater startede 'Udfordringen' med.

Den anden del af opgaven, som skal løses, handler om at kunne lave en teoretisk estimering af svampeforekomster. Der er nemlig stor forskel på, hvor ivrigt svampeindberetningen foregår rundt om i landet. Således kan der være helt hvide pletter på svampeatlas-kortet lige ved siden af pletter, hvor der er registeret mange svampe. Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er svampe i de hvide områder. Derfor går en del af opgaven ud på at estimere, hvor stor svampeforekomsten er i de områder, der ikke er indberettet data fra, forklarer Mikkel Wendelboe Toft.

»75 pct. af alle svampe eksisterer i skov, så det bruger vi til at lave et estimat ud fra,« siger Mikkel Wendelboe Toft, der ikke forventer, at han eller resten af holdet får sovet meget de næste 24 timer.

Estimatet bliver blandt andet til ved at hente informationer om skovudbredelsen på baggrund af kort hentet fra diverse offentlige tjenester, der bruger åbne standarder til at udveksle data med.

Plads til overraskelser

Udover løsningen af de bundne opgaver, står det deltagerne frit for, hvad de vil præsentere efterfølgende i de 24 timer, konkurrencen forløber.

De kan enten vælge at gå videre med svampeopgaven eller dupere dommerne, som er de øvrige konferencedeltagere, med noget helt andet. Mikkel Wendelboe Toft og resten af holdet satser umiddelbart på at forfine svampeprojektet med en anonymiseringsmulighed i svampeindberetningerne. Den skal forhindre, at eksempelvis sommerhusejere dropper indberetningen af svampefund af frygt for at afsløre deres svampeområde overfor alle andre.

For at undgå sådan en situation planlægger Mikkel Wendelboe Tofts hold at lægge en tilfældighedsfaktor ind i applikationen, som betyder, at det er muligt at sløre indberetningen, så den i stedet for at blive markeret nøjagtigt, placerer den tilfældigt inden for et område på eksempelvis en kvadratkilometer.

»Forskerne vil kunne se præcist, hvor svampene er registreret, men det skal være muligt at gøre det randomized for alle mulige andre, så man ikke røber sit svampested,« forklarer han og tilføjer:

»Det er lidt ude af scope for denne portal (svampeatlas.dk, red.), og hvad de gerne vil, men vi synes, det er lidt frækt tænkt, så vi prøver at præsentere idéen alligevel.«

Det handler om at lære
Trods den originale idé forventer Mikkel Wendelboe Toft ikke, at den automatisk er ensbetydende med en sejr, når konkurrencens vinder findes senere i dag, men det er heller ikke det vigtigste.

»Vi regner ikke med at vinde, vi regner med at lære noget. Det interessante er jo - udover at dele viden - at vores hold er sammensat, så man ikke kommer på hold med nogen, man arbejder med til dagligt. Vi ville jo aldrig i hverdagen få sparring med hinanden, men nu sidder vi sammen og skal opfinde den gode idé - det er jo meget mere interessant end kun at sparre med dem, der sidder på kontoret,« siger han.

Konkurrencens vinder bliver udråbt i dag klokken 12, hvor de 544 tilmeldte deltagere skal stemme på den løsning, de foretrækker. Det foregår ved, at de enkelte hold viser en powerpointpræsentation af resultatet, hvor holdene dog også har mulighed for at vise noget funktionel kode, da de under forløbet har fået stillet en server til rådighed, så koden og metoderne kan testes og fremvises.

Sik Cambon Jensen fra KMD gør sig dog ingen forhåbninger om, der kommer et egentlig brugbart produkt ud af 'Udfordringen', men det gør heller ikke noget.

»Mit håb er, at der dukker minimum en spektakulær kortanvendelseside op i løbet af natten, og den behøver ikke at omhandle svampe.«

Læs hvem der vandt 'Udfordringen'på ing.dk, når vinderen bliver kåret over middag i dag.


Read more: http://ing.dk/artikel/104249-danmarks-snedigste-korthajer-skaber-interaktivt-svampekort

Saturday, November 7, 2009

Mød mig ved Kortdage 2009


D. 18. - 20. november løber dette års Kortdage af stablen i Kolding. Udover at jeg i år sidder i dette års kortudvalg har jeg en 24 timers session, Udfordringen - en kodemarathon og et indlæg fredag d. 20. kl. 10.30 - 11.00 om Augmented Reality. Sidstnævnte er omtalt i seneste nummer af Geoforum - se nedenfor (Se side 4).

Vi ses!

/Sik


Only Danish ...
/Sik


Quote




Read more: http://kortdage.dk

Thursday, September 17, 2009

Augmented reality i en Web 2.0 verden


Mød mig på Kortdage 2009 i Kolding - Fredag d. 20 november kl. 10.30
/Sik


Only Danish ...
/Sik


Quote

Glober og kort på nettet, street view, photosynth og digitale billeder. En virtuel verden er vokset frem på nettet. Sammen med virkeligheden, og specielt ude i virkeligheden, er der skabt en basis for augmented reality eller på dansk "udvidet virkelighed". Spørgsmålet er nu: kan man bruge det til noget fornuftigt, eller er det bare fis og gas?

Ledningsregistrering er et område, som med fordel vil kunne anvende augmented reality, og derved øge sikkerheden ude i marken, når kablerne i jorden skal findes og undgås i forbindelse med diverse gravearbejder. Web 2.0 er en platform, som formentlig også vil kunne løse denne del af denne verdens arbejdsopgaver.

Teknikken vil blive demonstreret via små demoer, som online viser, hvad der muligt vha. frit tilgængelige services. Google Map/Earth vil her komme til at fylde en del, men også Microsoft Virtual Earth m.fl. vil blive draget med ind i stoffet, hvis det bliver fundet passende for at belyse et eksempel. Andre Web 2.0 tendenser, såsom sociale netværk og feeds, vil komme til at krydre retten undervejs.

Når man i dag arbejder med ledningsoplysninger, forholder man sig strengt til de tekniske tegninger, og anser dem for den fulde sandhed, når det drejer sig om at lokalisere ledningerne i jorden. Disse tegninger er dog ikke mere præcise end den omhyggelighed, hvormed entreprenørerne arbejdede, da man lagde dem i jorden. Plus/minus 10 cm i alle dimensioner er formentlig ikke et særsyn - ej heller ad hoc løsninger i forbindelse med ’fremmedlegemer’ i jorden. Min påstand vil være, at hvis man affotograferede alle ledninger, inden de dækkes til, vil man kunne stille et kraftfuldt visuelt værktøj til rådighed – som at tilføje ortofotos til de tekniske kort: i dag kan man ikke undvære disse.

Hvis en vej blev affotograferet hver gang, den havde været gravet op, og kabler mm. havde været synlige, kunne man ’køre’ rundt i gaderne a la street view og derved se ledningerne med egne øjne i forhold til kantsten, buske, hegn, husmure, etc. Man kunne formentlig også få overlejret de tekniske tegninger på billederne og herved se de før omtalte usikkerheder med egne øjne.

Udover ovennævnte eksempel vil andre eksempler, baseret på de nyeste tendenser indenfor augmented reality og web 2.0, blive inddraget og belyst.


Forfatter:
Sik Cambon Jensen, GIS Guru, KMD

GIS

Sik Cambon Jensen

Read more: http://kortdage.dk/Default.aspx?ID=8640&AbstractId=34