Friday, November 20, 2009

Svampeprogram til otte-årige vandt kortkonkurrence


Det for børn ...
/Sik


Only Danish ...
/Sik


Quote

Det blev holdet bag en GIS-applikation, der henvender sig til otte-årige, der vandt udfordringen og en Nintendo Wii på Kortdage.

Af Jakob Møllerhøj , torsdag 19. nov 2009 kl. 17:11

Vinderne af 'Udfordringen' på Kortdage, som ing.dk beskrev tidligere i dag, blev holdet bag et program, der gør det muligt for børn at teste sig frem til, hvilken svamp, de har fundet i naturen.

En af funktionerne ved programmet går ud på, at brugeren beskriver forskellige egenskaber ved en svamp, og hvilken type skov, svampen er fundet i, og så finder applikationen frem til, hvilken type, der formentlig er talt om.

»Det var sådan noget 'vild med svamp', som de kaldte det. De fik langt de fleste stemmer, så der var ikke tvivl om, hvem der havde vundet,« siger Sik Camon Jensen, der til dagligt arbejder med GIS som systemudvikler i KMD, men under Kortdagene er tovholder på 'Udfordringen', som konkurrencen hedder.

Han havde dog håbet, at de ni deltagere fordelt på tre hold var kommet op med noget endnu mere originalt, end det viste sig at være tilfældet. Alle holdene havde imidlertid valgt udelukkende at koncentrere sig om den bundne del af opgaven, som gik ud på at behandle brugerindsamlede geodata om svampeforekomster rundt om i Danmark.

»De blev meget fokuseret på svampeopgaven, og den kom til at fylde det hele. Det havde jeg ikke lige forventet,« siger han og tilføjer:

»Jeg havde regnet med, at svampene ville være en hurtig lille GIS-opgave, og så ville de gå videre derfra og vende alting på hovedet. Det havde været spændende at se, hvad de havde fundet på, hvis ikke de havde været bundet af en bestemt opgave.«

Til Kortdage næste år forestiller Sik Camon Jensen, at 'Udfordringen' skal gentages, men nok med ændrede spilleregler for at få mere gang i kreativiteten.

»Det er meget svært at tænke uden for boksen, og man kommer meget nemt til at gøre det, man plejer at gøre. Det kunne være interessant at få fat på nogle udviklere, som ikke er vant til tænke på GIS, og så se, hvad der kommer ud af det,« siger han.

Vinderne, som blev fundet ved en afstemning blandt deltagerne på konferencen, vandt hver en Nintendo Wii, mens 2. og 3.-pladsen blev præmieret med en Ipod.


Read more: http://ing.dk/artikel/104293-svampeprogram-til-otte-aarige-vandt-kortkonkurrence

No comments:

Post a Comment